Samtale om liv og behandling (1/4)
Show notes
Velkommen til denne podcastserie, hvor vi stiller skarpt på nogle af de emner, som fylder, når man lever med en alvorlig sygdom, som fx myelomatose.
I første afsnit fokuserer vi på samtalen om liv og behandling, der hjælper patienter og pårørende til at få et overblik over sygdoms- og behandlingsforløbet og deres fremtidsudsigter. Her vil vi komme ind på, hvordan patienter og pårørende får en god samtale, og hvad samtalen kan bidrage med under deres forløb.
I første del af podcasten har vi inviteret projektleder og læge, Stine Novrup Clemmensen, og klinisk sygeplejerspecialist, Cæcilie Borregaard, i studiet. Stine og Cæcilie er to af hovedkræfterne bag arbejdet med samtalekonceptet, og de vil give os et indblik i det faglige perspektiv af samtalen.
I anden del møder vi Bjarne og Marie, der vil fortælle deres historie som patient og pårørende, og vi vil høre om deres oplevelse med samtalen.
New comment